Egeskov Forsamlingshus

Stedet hvor folk mødes!

 

 

 

Pris for lejemålet:

 

Det er muligt at leje enten hele huset eller kun den lille sal.

Til møder og mindehøjtideligheder kan huset i visse tilfælde lejes uden køkken - Spørg værterne.

 

Alle lejetyper er inklusive rengøring.

 

Hele huset med køkken kr.  2.500,00
Lille sal med køkken kr.  1.400,00
Hele huset til møder, mindesammenkomster etc. kr.    900,00
Lille sal til møder, mindesammenkomster etc. kr.    500,00
    
Hele huset til børnefødselsdag - mandage, tirsdage, onsdage eftermiddage kr.    700,00

 

Ud over ovennævnte leje betales der et depositum på kr. 1.000. Depositum minus eventuel modregning for ekstra oprydning og/eller rengøring overføres fra værten til lejer ugen efter udlejningen. 

Depositum på kr. 1.000 kr betales sammen med det resterende lejebeløb, når nøglen udleveres.

 

Ovenstående er alle gældende for én dag (fra kl 9.00 til kl 6.00 næste morgen) og inkl moms.

 

Hvis der er behov for leje mere end én dag, er prisen:

(Leje af hele huset inkl. rengøring med køkken)

 

2 dage: kr 3.500,00

3 dage: kr 4.300,00

 

Betingelser:

Huset udlejes med borde, stole, lys, varme, porcelæn.

Der er service til 120 kuverter.

Der må maximalt være 150 personer i hele huset, iflg. brandmyndigheder.

Der må under ingen omstændigheder overnattes i forsamlingshuset.

 

Rengøring og oprydning:

I tilfælde, hvor forsamlingshuset ikke afleveres som beskrevet i lejekontrakten og afleveringssedlen forbeholder værterne sig ret til at opkræve ekstra.

Udenomsarealet og parkeringspladsen skal være rengjort for affald ved aflevering. Herunder cigaretskodder, tomme øl- og sodavandsdåser med videre.

Evt. æresporte skal nedtages og fjernes.

Der skal være ryddet op i alle rum - som har været benyttet.

Samtlige borde aftørres og stolene ligges ovenpå.

I store sal stilles bordene i 2 lige lange rækker med 6 borde i hver række samt 3 borde i hver side af salen (se ophængte foto).

I lille sal stilles bordene i 3 rækker med 2 borde i hver række.

Køkken skal være ryddet for affald, service og bestik sat på plads. Glas skal være sorteret i bakkerne med rødvin for sig, hvidvin for sig osv..

Komfur og ovn skal rengøres.

Opvaskemaskine skal tømmes for indhold og vand 

Affald deles i restaffald og flasker. Pap, flamingokasser og dåser medtages af lejer.

Der er erstatningspligt over alt ødelagt inventar og service, - betales ved aflevering af nøgle.

Forsamlingshuset udlejes efter aftale med værterne.

Lejer medbringer selv viskestykker, karklude, håndklæder, sæbe, duge, toiletpapir og affaldssække.

Der må ikke brændes fyrværkeri af.

Hvis flaget har været hejst, skal det tages ned senest 1 time efter solnedgang.

 

AF HENSYN TIL NABOER MÅ DER IKKE SPILLES HØJ MUSIK FOR ÅBNE VINDUER EFTER KL. 24.00.

(KAN MEDFØRE POLITIANMELDELSE)

LEJER OG DENNES GÆSTER MÅ PÅ INGEN MÅDE VÆRE TIL GENE FOR NABOERNE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lejekontrakt:

 

Her kan du downloade et eksemplar af lejekontrakten: